Kategorier
Blogindlæg

Bivirkningsindberetninger er et dårligt estimat for forekomst af bivirkning

Både AstraZeneca vaccinen og Johnson & Johnson (J&J) vaccinen blev fjernet fra det danske vaccinationsprogram, grundet risikoen for VITT ikke stod mål med vaccinens effekt når vi har et lavt smittetryk. Flere estimater har været fremme angående forekomsten af VITT, herunder fra bivirkningsindberetninger. Men dem kan man ikke alene stole på.

Først blev AstraZeneca’s COVID-19 vaccine fjernet fra det danske vaccinationsprogram. Et dansk registerstudie havde fundet, at 1 ud af 40.000 fik en alvorlig bivirkning kort efter vaccinen – det syndrom der kaldes for VITT, som omfatter alvorlige og livstruende blodpropper i sammenhæng med trombocytopeni.

Den risiko stod ikke mål med vaccinens benefit i Danmark, hvor smittetrykket er lavt. En udregning fra Sundhedsstyrelsen viste at 200.000 AstraZeneca vacciner ville give 5 tilfælde af VITT, heraf 1-2 dødsfald. Samtidig ville de kun forebygge 0-1 indlæggelse på en intensiv afdeling, men ingen dødsfald. Derfor blev vaccinen fjernet fra vaccinationsprogrammet, da vi har andre bedre vacciner vi kan tilbyde. Konsekvensen var at vaccinationskalenderen blev udskudt med 2 uger.

Kort efter blev også vaccinen fra Johnson & Johnson også fjernet fra det danske vaccinationsprogram, grundet risikoen for VITT. Baggrunden for den beslutning var ikke et nyt registerstudie, fordi vi havde ikke rigtig vaccineret med denne vaccine i Danmark endnu. Trods indberetningsfrekvensen af VITT for denne vaccine var noget lavere (1/1 million vs. 1/100.000 for AstraZeneca vaccinen), valgte Sundhedsstyrelsen alligevel at fjerne den fra vaccinationsprogrammet.

Forklaringen var at der ikke var tilstrækkelig evidens for at hævde at hyppigheden skulle være sjældnere ved J&J vaccinen end AstraZeneca vaccinen. Derfor tog Sundhedsstyrelsen udgangspunkt i de 1/40.000 fra registerstudiet om AstraZeneca vaccinen. Konsekvensen af at J&J vaccinen også blev fjernet var yderligere 4 ugers udsættelse af vaccinationskalenderen.

Bivirkningsindberetninger er ikke gode til at bestemme frekvensen af en bivirkning alene

Vi har altså mange forskellige bud på frekvensen af VITT ved disse vacciner. Et registerstudie der viser 1/40.000. Indberetning af bivirkninger for VITT i Storbritannien viste dog kun en frekvens på 1/100.000 for AstraZeneca vaccinen. Og indberetninger fra USA viste den 20. april kun en frekvens på 1/1 million for J&J vaccinen. Hvad skal man stole på?

Ingen ved det med sikkerhed, fordi vi mangler stadig mere data. Vi vil derfor blive klogere med tiden. Men det er vigtigt at vide, at man kan ikke stole på bivirkningsindberetninger alene. Det ved lægemiddelmyndigheder også godt, hvorfor de også vurderer frekvenser af bivirkninger ud fra anden data, fx. forskellige studier. De sammenligner også med flere forskellige registre verden over.

Der er forskellige grunde til man ikke kan stole på bivirkningsindberetninger alene. En af dem er at man både kan se underrapportering og overrapportering. Som udgangspunkt er der ofte underrapportering fordi, lad os være ærlige, så gode er sundhedspersonale ikke til at huske at få indberettet bivirkninger. Det tager forholdsvis meget tid og er bøvlet. Og så kan det ofte være svært at fastslå præcis om der er tale om tilfældighed eller en bivirkning.

Omvendt kan der godt ske overrapportering. Specielt hvis der kommer mediefokus omkring en bivirkning, kan det føre til overrapportering. Dette så vi fx. ved HPV-vaccinen hvor der en årrække var en masse misinformerende artikler om formodede bivirkninger ved vaccinen, som gjorde der blev meget fokus på dette. Der var tale om meget diffuse symptomer, så her kunne det nemt være tilfældigt at man oplevede symptomer, der ikke havde noget med vaccinen at gøre. Men mediefokusset førte til flere indberetninger, også formentlig indberetninger der ikke havde noget med vaccinen at gøre. Det fører til overrapportering.

Der er mange andre effekter der gør indberetningerne mere eller mindre præcise. Man kan sige at alvorlige sjældne bivirkninger nok i højere grad bliver indrapporteret end milde forbigående bivirkninger. Det taler for at en bivirkning som VITT vil blive indberettet.

En anden svaghed ved indberetning af bivirkninger, er at der kan være en vis forsinkelse på indberetningerne, før de kan ses i tallene. Dette har vi tydeligt også set ved VITT. Den 20. april meldte EMA ud, at de i USA havde observeret 8 tilfælde af VITT ved J&J vaccinen ud af 7 millioner vaccinerede, dvs. en frekvens på ca. 1 ud af 900.000 vaccinationer. Den 7. maj kom CDC med opdaterede tal, der viste at man nu havde 28 indberetninger ud af 8,7 millioner vaccinationer, altså nu en frekvens på ca. 1 ud af 300.000 vaccinationer. Frekvensen er altså blevet tre-doblet på få uger, hvilket formentlig skyldes forsinkelse på indberetningerne.

Noget lignende kan vi også se ved indberetningerne af VITT fra Storbritannien, hvor hver opdatering fra MHRA gør frekvensen tættere og tættere på fundet i det danske registerstudie.

Pointen er bare at man kan ikke bruge frekvensen af indberetninger til præcist at fastslå hvad den reelle frekvens er for at få bivirkningen.

Af Andreas Andersen

Yngre læge og kommende geriater fra Region Syddanmark. TR for Yngre Læger på Medicinske Sygdomme, SHS. FTR for YL på Sygehus Sønderjylland.

Skriv en kommentar