Kategorier
Blogindlæg

Derfor kan hospitalerne ikke klare indtaget af coronapatienter

Kun 435 indlagte patienter med coronapatienter og nu kan sygehusene ikke klare mere? Her er forklaringen på hvorfor sygehusene ikke kan følge med.

Det lyder måske utroligt at så “få” indlagte kan presse sundhedsvæsnet så meget. Nogle kalder sundhedsvæsnet for overbelastet, at de er presset til kanten eller at sundhedsvæsnet er tæt på at bryde sammen. Så langt vil jeg ikke gå.

Men det er korrekt at der er et generelt kapacitetsproblem på sygehusene, i hvert fald på nogle afdelinger. Der skal et vis antal sygeplejerske til at bemande en seng, så patienten også kan få den observation og pleje de har brug for. Nogle afdelinger har haft så svært ved at rekruttere personale, at når de slår en stilling op kan de slet ikke besætte den. I september 2021 var der 47-48% forgæves rekrutteringer af sygeplejersker og SOSU assistenter, så udfordringen er omfattende. Når dette rammer tilpas mange stillinger er man nødt til at nedlægge sengepladser, for at have nok personale til at kunne bemande de senge der er. Der er allerede flere eksempler på afdelinger der har måttet lukke sengepladser som følge af mangel på personale.

Når der lukkes sengepladser grundet mangel på personale, kommer der ikke færre patienter af den grund. Der kommer det samme antal patienter, og de strander nu i FAM, ude på andre afdelinger eller ligger i overbelægning på den afdeling der måtte lukke sengepladser. Lukningen af sengepladser fører altså logisk nok til at personalet så må løbe stærkere på hele sygehuset.

Det her er den situation sygehusene står med, også uden coronasituationen. Et generelt kapacitetsproblem, som vi meget gerne skulle have løst de kommende år.

Coronapatienterne kræver flere sengepladser

Når der så kommer en coronaepidemi, så er der pludselig behov for flere sengepladser, fordi de patienter skal ligge i en seng. Den seng skal også bemandes med sygeplejersker, læger og assistenter – og den bemanding kan kun ske ved at lukke ned for anden aktivitet. Det er derfor vi ser lige nu at sygehusene lukker ned for ambulant og elektiv kirugi. Når de gør det frigives personale der så kan komme hen og passe en seng på coronaafsnittet.

Lad mig komme med et eksempel. Lad os forestille os en FAM har 40 senge til deres akutte patienter til daglig, og i gennemsnittet er de 30 senge fyldte med ikke-coronapatienter, når resten af patienterne er skubbet ud på perifære afdelinger. Nu skal denne FAM også modtage coronapatienter – både dem der er obs corona (mistænkt for at have en COVID-19 infektion) og dem der er bekræftet corona og kræver indlæggelse. Når de 30 senge er fyldte med almindelige patienter, efterlader det en kapacitet på 10 senge til coronapatienter.

Hvis der kommer flere coronapatienter, så er man nødt til at åbne flere senge. Så hvis der fx. er 25 coronapatienter indlagt, så skal der åbnes 15 nye senge. De senge skal også bemandes med læger og sygeplejersker. Hvis vi antager hver sygeplejerske kan håndtere 4 patienter ad gangen, så svarer det til 630 timer ugentligt. Det svarer til man skal finde 17-20 sygeplejersker, afhængig af om deres ansættelse er på 32 eller 37 timer ugentligt.

De sygeplejersker skal man ind og hente andre steder. Og det er grunden til at man skruer ned for ambulant og kirurgisk aktivitet. Det frigiver sygeplejersker der så kan bruges i coronaafsnittet.

Vi må prioritere hvilket tilbud vi vil give til patienterne

Når der lukkes ned for ambulant og kirurgisk aktivitet, så betyder det at patienter der har ventet på fx. en knæoperation, nu må vente endnu længere. Behandlingsgarantien gør at nogle af de patienter vil gå ud på privathospitaler, men selv her er der for mange ting ikke kapacitet til at komme hurtigt til.

Det vil altså gå ud over patienterne, hvis vi hvert år har behov for at lukke ned for aktivitet, når vi skal bemande coronaafsnit. Hvis det skal være anderledes, skal vi have kigget på de kapacitetsproblemer der er i sygehusene, og finde en løsning til dem. Eller også skal vi i samfundet forebygge så meget coronasmitte, så der ikke indlægges så mange som kræver åbning af et coronaafsnit.

Jeg synes vi skal have en åben snak om de kapapcitetsproblemer der er, herunder en analyse af problemets omfang og hvad det skyldes. Kun på den måde kan vi fremtidssikre vores sundhedsvæsen, så vi fortsat kan give den service som borgerne forventer og har krav på.

Af Andreas Andersen

Yngre læge og kommende geriater fra Region Syddanmark. TR for Yngre Læger på Medicinske Sygdomme, SHS. FTR for YL på Sygehus Sønderjylland.

Skriv en kommentar