Kategorier
Blogindlæg

Fornuftigt at fjerne AstraZeneca vaccinen fra vaccinationsprogrammet

En ny alvorlig bivirkning er associeret med både AstraZeneca og Johnsson & Johnsson COVID-19 vaccinerne. Der har været uenighed om hvorvidt vaccinerne skulle fjernes fra vaccinationsprogrammet, men jeg tror det var fornuftigt at fjerne AstraZeneca vaccinen.

Vaccinebivirkninger er ofte et følsomt emne, som ofte bliver en sort-hvid diskussion selvom det i realiteten er noget mere nuanceret. For nylig blev en ny alvorlig bivirkning associeret med COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca – og nu også Johnsson & Johnsson. Bivirkningen har fået navnet Vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni (VITT), som er et syndrom hvor man ser samtidig forekomst af lave blodplader og forekomst af blodpropper – og i nogle tilfælde blødninger.

Der har været meget snak om hvor hyppig VITT er. Ifølge Sundhedsstyrelsen ses VITT i 1 ud af 40.000 vaccinationer med Astrazeneca vaccinen, mens andre lande har fundet en forekomst på kun 1 ud af 250.000 vaccinationer eller 1 ud af 100.000 vaccinationer. Lad os se på hvad der ligger bag tallene.

Den 4. april 2021 havde EMA modtaget 169 tilfælde af cerebral sinustromboser (blodpropper i hjernen) og 53 tilfælde af splanknikus-venetrombose (blodpropper i maven), der opfyldte kriterierne for VITT. Det var baseret på 34 millioner vaccinationer. Indberetningsfrekvensen for VITT blev altså her fundet til 1 ud af 150.000 vaccinationer, mens den for cerebral sinustromboser blev fundet til 1 ud af 200.000 vaccinationer.

I Danmark er der lavet et registerstudie baseret på dansk-norske data. Her har man kigget efter forekomsten af cerebral sinustromboser 4-6 uger efter en vaccination med AstraZeneca vaccinen. De fandt ud af at der blev set cerebral sinustrombose i 1 ud af 40.000 vaccinationer – altså 4 gange så hyppigt som man så i indberetningerne. Til sammenligning ses der kun 25-50 tilfælde af cerebrale sinustromboser i Danmark hvert år, og man ville i løbet af de to uger derfor ikke forvente nogen tilfælde.

Hvilke tal er så mest sikre? Man kan sige at de danske tal er baseret på forholdsvis få tilfælde sammenlignet med udlandet. Til gengæld er der her tale om registerstudier, som må anses for mere pålidelige end indberetningsstatistik.

I dag meldte EMA ud af Johnsson & Johnsson også var associeret med VITT. Deres vurdering var baseret på 8 indberetninger fra USA, hvor 7 millioner amerikanere var blevet vaccineret med J&J vaccinen. Dette svarer til en forekomst på ca. 1 ud af 1 million vaccinationer.

Sammenligner man dette med indberetningstallene for AstraZeneca skulle forekomsten af VITT for AstraZeneca vaccinen være ca. 7 gange hyppigere end for J&J vaccinen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at indberetningstallene fra EMA’s registre ikke direkte er sammenlignelige med dem for USA’s registre.

Sundhedsstyrelsen lægger altså mest vægt på estimatet fra registerstudierne, og det mener jeg også er mest realistisk. Der vil nemlig altid være et mørketal ved indberetningsdata, fordi ikke alle tilfælde nødvendigvis vil blive indberettet.

Sundhedsstyrelsen har også estimeret at konsekvensen af at lade AstraZeneca vaccinen udgå af vaccinationsprogrammet er en udskydelse af vaccinationskalenderen med 2 uger og at de 200.000 vacciner vi har på lager ville forebygge 1 indlæggelse på intensiv og 0-1 dødsfald. Det skal sammenholdes med at en forekomst af VITT på 1/40.000 ville give 5 tilfælde, og med en dødelighed på 20-40% ville det give 1-2 dødsfald.

Set i det lys er det fornuftigt at Sundhedsstyrelsen har ladet AstraZeneca vaccinen udgå af vaccinationsprogrammet. Vi har andre og bedre vacciner vi kan benytte, og COVID-19 epidemien er nogenlunde i ro i Danmark. Det bliver spændende at se om J&J vaccinen også vil ryge ud af vaccinationsprogrammet, men her er forekomsten af VITT måske lavere.

Af Andreas Andersen

Yngre læge og kommende geriater fra Region Syddanmark. TR for Yngre Læger på Medicinske Sygdomme, SHS. FTR for YL på Sygehus Sønderjylland.

Skriv en kommentar